Ture og ekskursioner:
RIBE
Danmarks ældste by med smalle, krogede gader og mange huse fra 1500-tallet.
Ca. 8.500 indbyggere. Nævnt første gang o. 860, da Ansgar her byggede den første kirke i det nuværende Danmark. Siden 948 bispesæde og stiftsby.
Ribe Domkirke fra 1100 tallet med 48 m højt borgertårn, hvorfra der er enestående udsigt over store dele af Syd- og Sønderjylland og Vadehavet.
Sct. Chatharinæ Kirke fra 1400-tallet med det velbevarede Sortebrødrekloster.
Vikingemuseet ved banegårdspladsen, Den antikvariske Samling, Kunstmuseet.
Vikingecenteret ved Lustrup sydøst for byen, hvor en handelsby er indrettet i bedste vikingestil.
Centeret er “levende” med handelsboder, smedie, glaskunstner skrædder m.m.
Rådhuset på v.Støckens Plads fra 1550-tallet – offentlig adgang.
“Skibbroen”, Danmarks ældste havn med Stormflodssøjlen og Vadehavs-everten “Johanne Dan”.
Weis’ Stue på Torvet. Herfra udgår Vægteren kl. 20 og 22 i sommertiden.(Spørg evt. Ribe Turistbureau)
Fiskergade med det gamle Apotek, Kølholts Slippe, Klostergade med Ribes mindste hus, Puggårdsgade med Tårnborg, der var Brorsons bispegård.
Ribe Slotsbanke med Dronning Dagmarstatuen og ruinrester fra slottet Riberhus.
NÆRMESTE OMEGN
Vester Vedsted kirke (1 km) og Hviding kirke (4 km), der er en berømt middelalderkirke. Vadehavscentret i V. Vedsted (2 km), udstilling om Vadehavet i både sol og stormvejr.
Centeret har tilknyttet naturvejledere som arrangerer ture i vadehavet www.vadehavscentret.dk).
Mandø er en marskø omgivet af sandvader. Afstanden fra Vester Vedsted på fastlandet til Mandø by er 11 km, heraf ca. 6 km gennem Vadehavet. Rejsen til Mandø sker helt på tidevandets præmisser, idet man kun ved lavvande kan køre til og fra øen. I sommerhalvåret krydser to traktorbusser dagligt vaden til og fra Mandø. Husk på, at bussernes afgangstider varierer fra dag til dag. Du kan orientere dig ved at kontakte Ribe Turistbureau.
Mandøbussen – www.mandoebussen.dk eller Vadehavssafari – www.vadehavssafari.dk
Låningsvejen, en lav grusvej anlagt i Vadehavet, oversvømmes normalt 2 gange i døgnet af tidevandet. På den sydligere liggende Mandø Ebbevej (markeret med “koste) er det forbudt at køre. Uden kendskab til højvandstiderne er der stor risiko for at blive fanget af tidevandet.
LÆNGERE TURE
Rømø (25 km) med Danmarks bedste badestrand nås over den 9,2 km lange dæmning gennem Vadehavet. Fra Havneby er der færge til Sild (Sylt) i Tyskland.
Tønder (43 km), Møgeltønder med Schackenborg (44 km), grænsen ved Sæd (48 km), grænsen ved Kruså (75 km), Flensborg (85 km), Slesvig med Hedeby og Dannevirke (ca. 125 km)
Dybbøl Skanser og Sønderborg (90 km),
Gråsten med Gråsten slot(65 km),
Danfoss Universe ved Nordborg (95 km),
Esbjerg med fiskerihavn og fiskerimuseum (40 km),
Legoland ved Billund (65 km),
Givskud løvepark (85 km).